Lille Hund

Find stjernebilledet Lille Hund

Du finder lettest Lille Hund ved at gå ud fra Betelgeuse, den klare stjerne i Orions højre skulder, og lade blikket glide mod øst.

 

Bonus oplevelser

Med det blotte øje ser det ud, som om Lille Hund består af én eneste klar stjerne, Procyon, men i virkeligheden er der flere. Procyon er himlens 8. klareste stjerne. Den er 11,4 lysår fra Solen og er i virkeligheden en dobbeltstjerne. Dens ledsager er en lille, hvid dværg.

Stjernen Gomesia er svær at finde, men hvis du bruger en god kikkert, kan du måske få øje på den skråt til højre for Procyon – i retning af Tvillingerne. Navnet Gomesia betyder "den med de våde øjne" eller "den, der græder". det hentyder til en gammel arabisk legende om to søstre.

 

Myte: Den store flod

 

De to hundehvalpe

Ved bredden af Mælkevejen, himlens store, brede flod, boede der to hundehvalpe. De var søstre. Den ene hed Lille Hund. Den anden hed Store Hund.

De holdt meget af hinanden og var altid sammen, men Store Hund var en urolig sjæl. Hun ville ud og se sig om i den store verden.

Lille Hund ville hellere blive hjemme, men Store Hund blev ved med at plage. Til sidst gav Lille Hund efter.

 

Rejsen ud på eventyr

Først skulle de over den store flod. Store Hund klarede turen uden problemer. Snart var hun ovre på den modsatte bred.

"Kom nu", råbte hun.

Lille Hund kastede sig i bølgerne, men hun måtte hurtigt give op. Hun vendte om og råbte til sin storesøster, at hun blev nødt til at fortsætte alene.

"Nej, nej," råbte Store Hund. "Jeg kommer tilbage."

 

Adskilt af Mælkevejen

Hun kiggede ud over floden. Var den ikke blevet bredere? Hun turde ikke svømme tilbage.

Jo længere tid, der gik, des mere forsvandt hendes mod. Derfor blev hun, hvor hun var.

Se på himlen! De stakkels hunde står stadig på hver sin side af Mælkevejen og ser over på hinanden.

 

Kontakt os

Tycho Brahe Planetarium

Gl. Kongevej 10

1610 København V

Åbningstider

12:00 - 19:40 | Mandag
10:45 - 19:40 | Tirsdag
09:30 - 19:40 | Onsdag
09:30 - 19:40 | Torsdag
10:45 - 20:50 | Fredag
10:45 - 20:50 | Lørdag
10:45 - 19:40 | Søndag

Kontakt Billetsalg

Telefon 33 12 12 24

 

Tycho Brahe Planetarium tager forbehold for eventuelle ændringer i forbindelse med priser, forestillinger, åbningstider mm..

Cookies

Brug af cookies på Planetariet.dk Læs mere