Året der gik 2017

Skrevet af Katrine Skovgaard Rasmussen

 

2017 har været fyldt med flotte himmelfænomener og fantastisk forskning. Her ser vi tilbage på et par af højdepunkterne.

 

Cassinis finale

I år var året, hvor vi måtte sige farvel til rumsonden Cassini, men det var til gengæld også året, hvor vi fik rigtig meget data fra rumsonden om ringplaneten Saturn.

 

Det hele begyndte den 15. oktober 1997, hvor Cassini-Huygens-missionen blev sendt op fra Cape Canaveral i Florida. I 2004 gik Cassini i kredsløb om Saturn og den 14. januar 2005 landede Huygens-landeren på en af Saturns måner, Titan. Og i år -  20 år efter opsendelsen, var det slut. Cassini-rumsonden styrtede ned gennem Saturns atmosfære og brændte op som et slags stjerneskud på vejen.

 

Cassini har givet os svar på en masse af de spørgsmål, som vi havde om Saturn og dens måner, men den har også gjort os nysgerrige på at vide mere. For eksempel er månen Enceladus, med sit hav under overfladen og tegn på hydrotermisk aktivitet, et spændende sted at undersøge nærmere. Forskere tror måske, at dette hav, kan have gode betingelser for liv. Det store spørgsmål er dog, om der har været, eller måske findes liv her. Det kan vi kun finde ud af, hvis vi kan undersøge selve havet, og det kræver en ny mission, hvor Enceladus er målet.

 

Du kan læse mere om Cassinis store finale her.

 

Den store solformørkelse

I sommers var der rigtig meget omtale af et astronomisk fænomen, som man ikke engang kunne se her fra Danmark. Til gengæld var der mange danskere, der havde lagt vejen vest-over og kunne se det spektakulære fænomen fra USA. På tværs af USA var der nemlig en total solformørkelse, og man mener, at langt over 10 millioner mennesker så den totale solformørkelse i USA.

 

Den næste solformørkelse, som vi kan se i Danmark er en delvis formørkelse i 2021. Den næste totale solformørkelse over Danmark er dog først i 2142.

 

Du kan læse mere om den store amerikanske solformørkelse her.

 

Jordlignende exoplaneter

2017 var også året, hvor vi opdagede 7 jordlignende exoplaneter om en anden stjerne. Bare 40 lysår fra Jorden fandt astronomer et exoplanetsystem med syv jordlignende planeter. Dette system har navnet TRAPPIST-1. Tre af planeterne ligger i den beboelige zone, som er den zone om en stjerne, hvor vand kan eksistere i flydende form. Det åbner muligheden for, at der potentielt kan være liv.

 

Forskerholdet fastslog, at alle planeterne i systemet er i samme størrelsesklasse som Jorden og Venus eller måske en smule mindre. Målingerne af gennemsnitstæthederne tyder på, at de seks inderste planeter sandsynligvis er klippeplaneter.

 

Du kan læse mere om TRAPPIST-systemet her og om, hvordan man fandt de første hints om vand her.

 

Voyager blev 40 år

I 1977 blev rumsonderne Voyager 1 og 2 opsendt fra Kennedy Space Center i Florida. I 2017 var det 40 år siden, og det blev fejret. Målet for begge missioner var, at undersøge de store gasplaneter i vores solsystem, og rejse derhen, hvor ingen rumsonde før havde været – interstellart rum.

 

Voyager-rumsonderne er dog kendt for mere end deres dristige missioner og rejser. Med om bord har begge rumsonder nemlig en guld-plade. På disse guldplader er der lyd fra forskellige egne af Jorden, der er billeder og musik og en billedlig beskrivelse af hvordan missionen blev til.

 

Du kan læse mere om Voyager-missionerne og jubilæet her.

 

Tyngdebølger

2017 stod også til dels i tyngdebølgernes tegn. Tyngdebølger blev opdaget allerede i 2016, men 2017 var året, hvor vi blev klogere på dem. Den 17. august 2017 skyllede små krusninger i rumtiden – tyngdebølger ind over Jorden, og denne gang lykkedes det at se det ledsagende lyssignal, hvilket ikke var lykkedes tidligere.

 

 

Tyngdebølgerne kom fra et sammenstød mellem to neutronstjerner. Når to neutronstjerner støder sammen, er det en meget voldsom begivenhed, og der bliver skabt meget tunge grundstoffer som platin og guld, der efterfølgende spredes ud i universet. De tunge grundstoffers oprindelse har været et emne der længe er blevet diskuteret af forskere, men for første gang er der altså blevet lavet observationer af dannelsen af disse tunge grundstoffer. Mange lærebøger skal derfor skrives om de næste par år.

 

Du kan læse mere om den opdagelse her.

 

Nobelprisen i fysik for 2017 gik til de forskere det opdagede tyngdebølger. Nobelprisen blev tildelt de tre forskere små to år efter, at de opdagede tyngdebølgerne, men det er ikke unormalt, at nobelkomiteen uddeler prisen med et par års forsinkelse. I forskningskredse bliver resultaterne dog stadigvæk bredt diskuteret.

 

Du kan læse mere om Nobelprisen her.

 

Nye ting på Tycho Brahe Planetarium

2017 var også et spændende år for os her på Tycho Brahe Planetarium. Vi fik ny direktør, Mette Broksø Thygesen, der er i gang med masse nye spændende tiltag. Dem glæder vi os til at dele med jer i det nye år.

 

Og så var det også i år, hvor vi begyndte at se resultatet af vores store arbejde med en ny udstilling. Den gamle udstilling fra 2001 blev revet ned, og der blev bygget nye vægge op. Installationerne begynder nu, at komme på plads, og den 1. februar 2018 er vi klar til at åbne den nye udstilling Made in Space, der handler om, hvor vi alle sammen kommer fra.

 

Du kan læse mere om vores nye direktør her og vores nye udstilling her.