Det Skjulte Univers

Vi lever i universet. Universet lever i os.

Det Skjulte Univers tager dig med på en rejse langt ud i rummet – fra Mars’ golde overflade til spektakulære galakser og helt ud til kanten af den yderste kendte grænse.


Universet bliver på forunderlig vis bragt til live gennem krystal klare optagelser fra rumteleskopet Hubble og nogle af de kraftigste jordbaserede teleskoper. Stjernerne på nattehimlen er ikke kun små pletter af lys, og planeterne i vores solsystem er ikke ligegyldige naboer, men fantastiske muligheder for at lære historien om os selv. En historie, der startede for mere end 13 milliarder år siden.

I en tidsalder hvor rumturisme er blevet en realitet, giver filmen et indblik i menneskets stræben efter viden om det ukendte – på første række i Planetariets storslåede Kuppelsal.