Det sker

Udover at vise spændende film i vores store rumteater, afholder vi løbende arrangementer, hvor vi fortæller om astronomi og rumfart.

Stjerneaften

Den sidste onsdag i hver måned tager vi jer med på en rejse hen over nattehimlen. Vi gennemgår hvilke planeter og stjernebilleder, som du kan se på himlen for tiden og tager fat i aktuelle himmelfænomener som fx nordlys og lyse nætter. Hver måned vil vi dykke dybere ned i et aktuelt emne fx Venus, sommerhimlen eller Månen.

 

Sci-/fi-aften

Science fiction er inspireret af videnskaben men der har også flydt inspiration den anden vej. Til Sci/fi-aften dykker vi ned i et konkret emne som fx kunstig intelligens, bemandede missioner til Mars og Universets kræfter. Efter et kort foredrag vil vi se en film, der passer til emnet, eller måske endda ligefrem har inspireret til foredraget.

 

After Dark

Den første torsdag i hver måned inviterer vi en forsker ind til at fortælle os om sin aktuelle forskning. Det er til After Dark, at vi virkelig går i dybden og nørder igennem. Vi er tidligere blevet klogere på emner som exoplaneter, Solens lys og kvasarer.

 

Astronomisk Fredagsbar

Astronomisk fredagsbar er et uformelt arrangement, hvor vi afprøver nye formidlingsformer. Kom og nyd en øl med dine venner, mens vi underholder med korte talks, pub quiz og andet spas. Vi har tidligere spillet planetbingo, hørt poetry slam om sorte huller og kåret den bedst udklædte alien.
OBS: En del af arrangementet afholdes på engelsk.
OBS: Aldersgrænsen er 18 år.

 

Familiedag

Tag hele familien med til en spændende formiddag på Tycho Brahe Planetarium. Vi dykker ned i specifikke emner og undersøger dem fra forskellige vinkler. Vi leger lege, tager jer med på en rejse ud i universet i vores store rumteater og så giver vi den gas i kreative værksteder. Tidligere har vi beskæftiget os med både planeter og stjerner til familiedage.

 

Spot på planeterne

Spot på planeterne er en ny foredragsrække, hvor vi stiller skarpt på solsystemets syv andre planeter. Du kan høre om Merkurs kratere, Venus' atmosfære, udforskningen af Mars, Jupiters skybælter, Saturns ringe, det faktum at Uranus ligger ned i sin bane og Neptuns vinde. 

Maj: Merkur

Juni: Venus

Juli: Mars

August: Jupiter

September: Saturn

Oktober: Uranus

November: Neptun

Specielforedrag

Merkurpassage, meteorsværme og valentinsdag – Der kan være mange anledninger til at afholde et foredrag og vi lader sjældent en mulighed gå fra os, når det kommer til at snakke om astronomi. Specielforedragene kan variere i længde og udformning. Læs mere om de enkelte arrangementer.

 

De næste arrangementer

 

21. Februar Starry Night – Northern Lights UDSOLGT

22. Februar Stjerneaften – Nordlys UDSOLGT

24. Februar Astronomisk fredagsbar – Aliens

2.  Marts After Dark – Stjerneskælv

7.  Marts Teleskopaften – Byg dit eget teleskop

14. Marts Sci/fi aften – Hvem styrer dit rumskib?

24. Marts Astronomisk Fredagsbar – Stjerner

29. Marts Stjerneaften – Rumstationen og satellitter

Se links til de enkelte arrangementer i menuen eller på forsiden.

 

Følg os på Facebook, hvor vi også annoncerer alle vores arrangementer