AFTER DARK: GRAVITATIONSLINSER - NATURENS STØRSTE TELESKOPER

Til dette After Dark foredrag kan i høre om, hvordan forskere bruger disse gravitationslinser som et redskab til både at veje galaksehobe, finde de allerfjerneste galakser i det tidlige univers, samt forudsige en supernova eksplosion i en fjern galakse.

Den 1. juni kl. 19.15-21.15

Pris: 99 kr
Studerende: 75 kr
Medlemmer: Gratis

Universet er stort – meget stort. Selv med de bedste teleskoper som vi har i dag, kan det være svært at se det svageste lys. Dette lys er særligt interessant, da de svage galakser ofte er kilder til det lys der blev udsendt kort tid efter at vores univers var blevet født. Men der er en måde, hvormed universet hjælper os med at se længere ud. Ifølge Einsteins teorier vil samlinger af tunge galakser afbøje lyset ligesom en kæmpe linse, hvorved lysstyrken fra fjerne galakser bliver stærkere. Einstein kom på denne teori som en del af hans generelle relativitetsteori. Teorien var banebrydende og præsenterede en helt ny måde at se på universet – og særligt tyngdekraften – på. 

Lise Christensen er lektor i astrofysik på Københavns Universitet. Hun arbejder med af finde de yngste galakser i det tidlige univers samt med at undersøge hvordan de udvikler sig til de store og tunge galakser vi ser omkring os i vores nære univers.

 

After Dark:

Den første torsdag i hver måned inviterer vi en forsker ind til at fortælle os om sin aktuelle forskning. Det er til After Dark, at vi virkelig går i dybden og nørder igennem. Vi er tidligere blevet klogere på emner som exoplaneter, Solens lys og kvasarer.