SCI/FI-AFTEN – TYNGDEKRAFT

Tyngdekraften er et element i mange sci/fi-film, både i form af vægtløshed og kunstig tyngdekraft. Vi ser nærmere på, hvad tyngdekraft er, og hvordan science fiction gør brug af begrebet.

kl. 19.15-21.45
Pris: 195 kr.
Studerende og medlemmer 165 kr.

Program
19.15-19.50: Foredrag om tyngdekraft
20.00-21.45: Visning sci/fi-film, der handler om tyngdekraft.


Det er tyngdekraften, som får dig til at blive stående på Jorden, men det er også tyngdekraften, der får rumskrot til at kollidere med satellitter og andre rumfartøjer.
På engelsk hedder tyngdekraft Gravity. Et ord, der ud over tyngdekraft også hentyder til en alvorlig situation, eller at noget har tyngde i en overført betydning. På den måde kan gravitation også henlede til de ofte alvorlige situationer, mennesker bliver udsat for i sci/fi-film.


Ifølge Isaac Newton så er tyngdekraft den tiltrækningskraft, der er mellem to legemer. Tyngdeloven fortæller os, at tyngdekraften afhænger af massen af de to legemer og den afstanden mellem dem.
Vægtløshed er ikke, som man kunne tro, fraværet af tyngdekraft, men noget astronauter oplever, fordi deres rumfartøj er i frit fald rundt om Jorden. Vi har set vægtløshed i mange sci/fi-film. I den klassiske sci/fi-film fra 1950: Destination Moon oplever en besætning vægtløshed og bruger magnetisme til at gå på rumskibets loft og vægge.


De fleste sci/fi-film viser vægtløshed ved at hænge skuespillere i liner. Det ser vi i film, som Gravity, hvor det er tydeligt, at det er den metode, der er anvendt. Andre metoder til at vise vægtløshed inkluderer blandt andet paraboliske flyvninger, hvor man opnår midlertidig vægtløshed. Det er den metode, der er brugt i Apollo 13.


Til denne sci/fi-aften vil vi teste grænserne for, hvad science fiction egentlig er. Hvis det er noget, der teknisk set godt kunne lade sig gøre den dag i dag, er det så bare fiktion?

 

Sci-/fi-aften
Science fiction er inspireret af videnskaben men der har også flydt inspiration den anden vej. Til Sci/fi-aften dykker vi ned i et konkret emne som fx kunstig intelligens, bemandede missioner til Mars og Universets kræfter. Efter et kort foredrag vil vi se en science fiction-film, der passer til emnet, eller måske endda ligefrem har inspireret til foredraget.