SCI/FI-AFTEN – TALER DU RUMVÆSENSK?

Hvad ville vi gøre, hvis der pludselig dukkede mystiske rumskibe op omkring Jorden? Hvordan ville vi kunne tale med dem? Vi dykker ned i spørgsmålet om sprog og kommunikation i rummet til denne sci/fi-aften.

kl. 19.15-22.30
Pris: 195 kr.
Studerende og medlemmer 165 kr.

Du er omringet af rumskibe og modtager en besked. Hele verdens skæbne afhænger af, at du får tydet beskeden rigtigt. Men betyder de mærkelige tegn våben eller værktøj?

 

Exolingvistik er studiet af sprog uden for Jorden. Spørgsmålene om hvordan andre former for livs sprog ville se ud har fascineret os længe. Ville vi som mennesker overhovedet kunne genkende et sprog, hvis vi stødte på det?

 

I denne henseende nærmer vores videnskabelige spekulationer sig i høj grad science fiction. Allerede i 1638 beskrev Francis Goodwin et sprog talt af månebeboere i Manden i Månen. Douglas Adams kom let og elegant over problemet med sprog fra forskellige planeter med en babelfisk. Et lille væsen der simultanoversætter i dit øre. Som noget af det seneste har vi set en lingvistikker prøve kræfter med et skriftsprog i Arrival.

 

I den virkelige verden har vi endnu ikke modtaget noget signal fra andet intelligent liv, men vi har sendt noget ud i rummet. I 1977 blev Voyager-rumsonderne opsendt med kurs mod de ydre egne af Solsystemet og har siden da sendt information tilbage os. Med ombord er to grammofonplader af guld. De indeholder lyde og billeder der er udvalgt til at vise livets diversitet og kultur på Jorden.

 

Vi ser nærmere på sprog i rummet i et kort foredrag. Efter foredraget vil vi vise en nyere Sci/fi-film, der tackler problemstillingen med at kommunikerer med rumvæsner.

 

Program

19.15-19.50: Foredrag

20.00-22.15: Visning af sci/fi-film

 

Sci-/fi-aften

Science fiction er inspireret af videnskaben men der har også flydt inspiration den anden vej. Til Sci/fi-aften dykker vi ned i et konkret emne som fx kunstig intelligens, bemandede missioner til Mars og Universets kræfter. Efter et kort foredrag vil vi se en science fiction-film, der passer til emnet, eller måske endda ligefrem har inspireret til foredraget