SCI/FI-AFTEN – STJERNEKRIG

Interplanetarisk krig eller ligefrem interstellar krig – måske er det noget der ligger i vores fremtid. Men hvis vi skulle komme i krig med et intergalaktisk imperium er der så noget vi kan gøre? og hvilke regler gælder?
kl. 19.15-20.15
Pris: 195 kr.
Studerende og medlemmer 165 kr.

Hvem ejer rummet og gælder de samme regler for alle? I menneskets historie har der været ført utallige krige over hvem der ejer hvad og hvilke regler folk skal følge. Det er dog krige, som har drejet sig om områder på landjorden, men med menneskets erobring af verdensrummet åbner en ny front sig.

 

Til denne sci/fi-aften undersøger vi, hvem der bestemmer over rummet og hvordan situationen ser ud i dag. Samtidig med, at rummet er blevet vigtigere og vigtigere for os i hverdagen, har rummet også udviklet sig til at være en ny front, hvor magtkampe udspilles. Spionsatellitter og måske endda rumvåben er noget, som samtlige store nationer har adgang til i dag, og denne udvikling fortsætter.

 

Det rejser også spørgsmålet om, hvordan lovgivningen på området skal fastsættes. Skal det være et centralt styret og retfærdigt intergalaktisk imperium, som styrer og fastsætter lov og orden i rummet, eller er menneskeheden bedre tjent med at faktioner rundt omkring har mulighed for at fastsætte deres egen dagsorden?

 

Efter foredraget vender vi tilbage til en saga og afslutter aftenen med en klassisk science-fiction film, hvor stjernekrig indgår som et centralt emne.

 

Program:

19.15-19.50: Foredrag

20-22.30: visning af Sci/film som også handler om krig i rummet.

 

Sci-/fi-aften

Science fiction er inspireret af videnskaben men der har også flydt inspiration den anden vej. Til Sci/fi-aften dykker vi ned i et konkret emne som fx kunstig intelligens, bemandede missioner til Mars og Universets kræfter. Efter et kort foredrag vil vi se en science fiction-film, der passer til emnet, eller måske endda ligefrem har inspireret til foredraget.