After Dark - Stjerneskælv

I dette foredrag vil Frank Grundahl fortælle om den forskning der kaldes helioseismologi. Det bruges til at se dybt ind i stjernernes indre for og 'aflure' deres hemmeligheder.

kl. 19.15-21.15
Pris: 99 kr
Studerende: 75 kr
Medlemmer: Gratis

Stjernerne på nattehimlen virker uforanderlige, når vi kigger på dem. Virkeligheden er dog en helt anden, og blandt stjernerne vi kan se,  er der imidlertid en kæmpe variation i størrelse, alder og temperatur. I dette foredrag vil Frank Grundahl fortælle om den forskning der kaldes helioseismologi. Det bruges til at se dybt ind i stjernernes indre for og 'aflure' deres hemmeligheder. Ved helioseismologi ser vi på stjerners skælven, og det kan vi gøre ved at anvende instrumenter på Jorden og i rummet. Vi vil kigge nærmere på nogle af de klareste stjerner på himlen som er meget anderledes end vores egen sol.

Frank Grundahl er lektor ved Stellar Astrophysics Centre, Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.  Han arbejder med bestemmelse af stjernernes aldre og hvordan de 'virker inden i'. Til dette formål har han deltaget i bygningen af SONG teleskopet på Tenerife, som han også fungerer som leder af. SONG anvendes til at måle stjerneskælv for de klareste stjerner på himlen.