ASTRONOMI FOR BEGYNDERE

Vi giver svar på de helt essentielle spørgsmål inden for astronomi, som fx hvilke planeter, der findes i Solsystemet og hvad forskellen er på stjerner, planeter og galakser.

kl. 19.15-20.15
Pris: 65 kr.
Studerende og medlemmer: 50 kr.

For 4,6 milliarder år siden, i vores galakse, Mælkevejen, kolapsede en lille del af en gigantisk sky af støv og gas. Her var der molekyler og atomer som senere blev byggeklodser for både stjerner, planeter og alt det liv vi har her på Jorden, inklusiv os mennesker. Det var i centrum af en sådan sky af atomer og molekyler, at Solen blev til. Elementerne blev sammentrukket af tyngdekraften, og stoffet, der faldt ind mod midten af skyen, blev så varmt, at brint kunne smelte sammen og blive til helium. Længere væk fra Solen, hvor temperaturene var lavere, blev planeterne dannet.

Er du også fascineret af begreber såsom stjerner, galakser og dværgplaneter, men har ikke helt styr på hvad forskellen er på en planet og en måne? eller hvordan er det nu lige med stjerner og galakser?

 

Kom ind på Tycho Brahe Planetarium og få det astronomiske overblik. Vi tager på en rumrejse og får styr på planeterne, stjernerne og alt det imellem.

 

Foredraget er tilrettelagt så alle kan være med og vi kigger på nogle af de mest spændende og flotte ting, som Universet rummer.