24. MARTS - ASTRONOMISK FREDAGSBAR: STJERNER

Kom og bliv klogere på stjerner, mens du nyder en kold øl.

Fredag d. 24. marts Kl. 16-22 (kom når du vil). Pris: 50 kr. og 35 kr. for studerende og medlemmer.

Stjerne for en aften. Vi kigger nærmere på aftenens store stjerner på himlen og ser i det hele taget på, hvad en stjerne er for en størrelse. Stjerner er noget, der har fascineret mennesker længe inden man fandt ud af hvad det egentlig er. Vi har konstrueret myter om Karlsvognen og Cassiopeia for at holde styr på stjernernes vej hen over himlen og vi er siden blevet stadig klogere på hvad stjerner er for nogle størrelser.

Til denne fredagsbar kan du blive klogere på stjerner, mens du nyder en kold øl eller lignende. Vi byder som altid på pub quiz, små foredrag og andre sjove tiltag.