ASTRONOMISK FREDAGSBAR - HIMLEN

Til denne fredagsbar koncentrerer vi os om alle de spændende ting, som vi kan se på himlen. Vi kigger på nordlys og leder efter stjernebilleder på nattehimlen. Som altid vil der være pub quiz og andre pudsige tiltag.

kl. 16-22
Pris: 50 kr.
Studerende og medlemmer: 35 kr.

Billetter købes i døren.

OBS: Aldersgrænsen er 18 år.

NOTE: SOME PARTS OF THE EVENING WILL BE HELD IN ENGLISH - THE THEME OF THIS FRIDAY BAR IS 'THE SKY'

 

Har du nogensinde kigget op på stjernerne og tænkt: ”Hvordan søren kan det blive til en skorpion?” eller ”Skulle det være en Bjørn?” Frygt ej – for til denne aften kan du lære mere om stjernebillederne, bl.a. i vores prik til prik-konkurrence.

 

Til Pub quizzen kan det være en god idé at alliere dig med folk med viden om nattehimlen eller evt. selv kaste et blik opad et par dage inden som research. 

 

Vi gentager succesen og lader vores astrofysikere battle om den sejereste historie ud fra emner, der blev valgt til sidste fredagsbar. Denne gang gælder det Deserted, Cold & Upside down. 

 

Vi kigger også nærmere på Månen og finder ud af, hvilke hemmligheder den gemmer på. Så stiller vi helt skarpt på, hvad du kan se på himlen lige nu og viser dig, hvordan du finder de synlige planeter. Endelig ser vi nærmere på fænomenet nordlys - hvordan det bliver skabt og hvordan du selv kan observere det.

 

Kom og bliv klogere på himlen, mens I nyder kolde øl og andre drikke. 

PROGRAM

16.00:Fredagsbaren åbner
16.30: Talk: Månen
17.30: Stjernebilleder – Prik til prik-quiz
18.30: Talk: Det kan du se på himlen nu
19.30: Pub quiz (ENGLISH)
20.30: Talk: Northern lights (ENLISH)
21.30: Astro Battle (ENGLISH)
22.00: Fredagsbaren lukker

 

Astronomisk Fredagsbar 

Astronomisk fredagsbar er et uformelt arrangement, hvor vi afprøver nye formidlingsformer. Kom og nyd en øl med dine venner, mens vi underholder med korte talks, pub quiz og andet spas. Vi har tidligere spillet planetbingo, hørt poetry slam om sorte huller og kåret den bedst udklædte alien.