ASTRONOMISK FREDAGSBAR - KONSPIRATIONER

Er Månen lavet af grøn ost? Og har vi overhovedet været der? Hvad skete der med den der ’Alien Mega Structure’ som man fandt sidste år? Vi tager favntag med de klassiske konspirationsteorier og udfordrer dem med naturvidenskab.

kl. 16-22
Pris: 50 kr.
Studerende og medlemmer: 35 kr

Billetter købes i døren.
OBS: Aldersgrænsen er 18 år.

Vær med når vi spiller Fup eller Fakta med konspirationsteorier og hør vores astrofysikere udfordre forskellige konspirationsteorier med det de frygter mest – fakta.

 

Gennem foredrag, quizzer og alt muligt andet sjov udforsker vi denne alternative verden, hvor Andreas Mogensen måske aldrig har været opsendt til ISS, men i stedet filmet sine 10 dage i rummet i et filmstudie, og Månen aldrig har haft besøg af mennesker.

 

Der vil som altid være pub quiz og du kan købe både vådt og tørt.

 

Nærmere program følger.  

 

Astronomisk Fredagsbar

Astronomisk fredagsbar er et uformelt arrangement, hvor vi afprøver nye formidlingsformer. Kom og nyd en øl med dine venner, mens vi underholder med korte talks, pub quiz og andet spas. Vi har tidligere spillet planetbingo, hørt poetry slam om sorte huller og kåret den bedst udklædte alien.
OBS: En del af arrangementet afholdes på engelsk.
OBS: Aldersgrænsen er 18 år.