STJERNEAFTEN - GALAKSER

Mælkevejen kan ses som et lysende bånd på himlen, hvis vi kommer langt nok væk fra byens lys. Vi ser nærmere på både vores egen galakse og andre, når vi kigger på galakser på nattehimlen til denne stjerneaften.

kl. 19.15-20.15
Pris: 65 kr.
Studerende og medlemmer: 50 kr.

 

Køb billetter

 

 

Når man kigger mod himlen en klar aften kan man se et hvidt bånd af stjerner, der strækker sig over himlen fra den ene ende til den anden. Det er Mælkevejen, den galakse vi bor i.  Ca. en tredjedel af verdens befolkning kan ikke se Mælkevejen på nattehimlen på grund af lysforurening. Vi giver jer gode tips til, hvordan I alligevel kan få et glimt af vores egen galakse. Vi kigger også nærmere på vores nabogalakse Andromedagalaksen, som man kan være heldig at ane med det blotte øje. Andromedagalaksen befinder sig i en afstand af 2,3 mio. lysår, men 31 mia. gange mere lysstærk end Solen og en diameter på 100.000 lysår. Andromedagalaksen er noget større og indeholder en hel del flere stjerner end Mælkevejen.

 

Ud over galaksekiggeri, klæder vi jer også på til selv at navigere rundt på nattehimlen, og fortæller hvilke stjernebilleder og planeter, I skal holde særligt udkig efter i løbet af juni. Du kan fx se Solsystemets to største planeter, Jupiter og Saturn efter solnedgang. Juni er desuden måneden med årets længste dag, og det fænomen kigger vi også nærmere på. 

 

Stjerneaften

Den sidste onsdag i hver måned tager vi jer med på en rejse hen over nattehimlen. Vi gennemgår hvilke planeter og stjernebilleder, som du kan se på himlen for tiden og tager fat i aktuelle himmelfænomener som fx nordlys og lyse nætter. Hver måned vil vi dykke dybere ned i et aktuelt emne fx Venus, sommerhimlen eller Månen.