SCI/FI-AFTEN – BESØG FRA RUMMET

Hvordan ville vi egentlig tage imod et rumvæsen, hvis det kom til Jorden. Ville vi invitere til diplomatisk middag eller spærre det inde? Ville vi give det chancen for at ringe hjem?

kl. 19.15-22.00
Pris: 195 kr.
Studerende og medlemmer 165 kr.

Program
19.15-19.50: Foredrag om rumvæsner på besøg.
20.00-22.00: Visning sci/fi-film, der handler om et helt særligt besøg fra rummet.

 

Hvad ville du gøre, hvis du fandt et rumvæsen? Ville du tage det med hjem og skjule det for myndighederne? Til denne sci/fi-aften undersøger vi, hvordan verdens befolkning ville reagere, hvis vi pludselig fik besøg fra rummet.
Vi kigger nærmere på nogle af de historier og konspirationsteorier, der har været gennem tiden og kaster blandt andet et blik på Area 51 og Roswell i USA. Area 51 er den folkelige benævnelse for Groom Lake-basen, der ligger i det sydlige Nevada dybt inde i et afspærret område. Basen er hjemsted for test og udvikling af nogle af USAs mest avancerede militære systemer, primært fly, men gennem tiden har historierne gået om, at man her skjuler de rumvæsner, der er kommet på besøg fra andre kloder.


Hvordan ville rumvæsner fra andre verdener overhovedet se ud? Ville de være grønne som marsmændene i Invaders from Mars? Ville de være ren teknologi som de cybertroniske racer i Transformers? Eller ville de være nuttede med lange fingre, som i E.T.? Vi ser lidt nærmere på, hvordan liv udvikler sig i forskellige miljøer og hvilke miljøer vi kunne forestille os at få besøg fra.
Efter foredraget ser vi en sand klassiker indenfor sci/fi-film, hvor nogen får besøg fra rummet.

 

Sci-/fi-aften

Science fiction er inspireret af videnskaben men der har også flydt inspiration den anden vej. Til Sci/fi-aften dykker vi ned i et konkret emne som fx kunstig intelligens, bemandede missioner til Mars og Universets kræfter. Efter et kort foredrag vil vi se en science fiction-film, der passer til emnet, eller måske endda ligefrem har inspireret til foredraget.