Orkaner set fra rummet – særvisning af HURRICANE

kl. 19.15-21
Pris: 150 kr.
Studerende: 120 kr.
Medlemmer: Gratis

 

Køb billetter

 

 

I anledning af, at vi har fået en ny film på plakaten, inviterer vi til en helt særlig visning, hvor vi vil give jer et større indblik i, hvordan vi kan observere orkaner fra rummet.

 

Foredraget vil blive afholdt af Anette Andersen, BSc i Fysik, der er i gang med at færdiggøre sit speciale i Klimaforandringer. Hun vil tage os med på en rejse til blandt andet den Internationale Rumstation, hvorfra astronauterne har et godt overblik over, hvor orkaner opstår og udvikles. Vi skal se på hvordan orkaner dannes, hvordan de fordeler sig geografisk og sæsonmæssigt og så kigger vi nærmere på de forskellige rummissioner, der arbejder med orkaner nu og i fremtiden. Endelig vil vi også kigge lidt nærmere på, hvordan orkaner kan ændre sig som følge af klimaforandringer.

 

Til sidst vil vi flyve forbi de resterende planeter i vores Solsystem og indse, at de orkaner vi finder på Jorden, blot er en let brise set i forhold til hvad vi finder på de andre planeter.

 

Efter foredraget og en kort pause vil vi vise filmen HURRICANE.