NÅR ALT GÅR GALT

Rumfart er farligt. Selvom raketter i dag er meget sikre, er der stadigvæk fare for at en opsendelse slår fuldstændig fejl og ødelægger både raket og last. Det ser vi nærmere på i et foredrag om de store fejl og de katastrofale hændelser i rumfartens historie.

kl. 19.15-20.15
Pris: 65 kr.
Studerende og medlemmer: 50 kr.

Vi undersøger en række af de mest spektakulære eller underfundige fejl i rumfartens historie. Vi ser på alt fra raketter, som aldrig nåede væk fra affyringsrampen, til rumsonder millioner af kilometer væk med fejl i et enkelt decimal. Nogle historier er så absurde, at man ikke kan andet end at le, mens andre har seriøse konsekvenser for både kontrolcentret og astronauterne.

 

Nogle husker måske katastrofen med Challenger-rumfærgen og historisk set har vi haft farligere tider, men det går stadig galt i dag. Sidste år eksploderede en raket fra SpaceX på affyringsrampen mens den blev tanket op. Nyudviklede raketter har det dog med at fejle, og det er netop også derfor, at fejlraten næsten var lig succesraten i rumfartens spæde begyndelse.

 

Nogle gange er det dog ikke raketterne som den af gal med. Da Hubble-rumteleskopet blev sendt op, gik alt efter planen. Det eneste problem var dog, at spejlet var blevet slebet forkert, så Hubble så sig nødsaget til at tage uskarpe billeder indtil man besøgte den igen og fiksede problemet. Hubble er i kredsløb om Jorden, men hvis rumsonden er på vej væk fra Jorden, kan man ikke rette op på fejlen, og løbet er allerede kørt inden man når sin destination, som det fx var tilfældet med den europæiske ExoMars-mission, hvor Schiaparelli-landeren styrtede ned på Mars tidligere i år.

 

Tag med til en aften, hvor alt går galt.