Oplev venuspassagen live!

Kom med ud i de tidlige morgentimer og oplev venuspassagen live! Planetariet afholder sammen med Københavns Astronomiske Forening et morgenarrangement d. 6. juni i forbindelse med venuspassagen.

 

Ved sjældne lejligheder kan de to inderste planeter – Merkur og Venus – opleves som silhuetter, mens de passerer ind foran Solen. Med ca. 120 års mellemrum laver Venus to passager med otte års interval, mens merkurpassager er mere hyppige (ca. 13 pr. århundrede).

Onsdag d. 6. juni er en af disse eksklusive venuspassager synlig fra bl.a. dele af Europa – herunder Danmark. Det er dog kun den afsluttende del af passagen, der kan ses. Seneste venuspassage indtraf den 8. juni 2004, men først i december 2117 vil det igen være muligt at se Venus passere hen over solskiven her fra Jorden. Der er derfor en rigtig god grund til at krydse fingre for klart vejr den 6. juni!

 

Tycho Brahe Planetarium afholder to arrangementer d. 6. juni. Et observationsarrangement ved solopgang, og et aftenarrangement.

 

Observationsarrangementet er et samarbejde mellem Tycho Brahe Planetarium og Københavns Astronomiske Forening. Arrangement vil blive aflyst, hvis vejret er dårligt. En eventuel aflysning vil fremgå af denne side. Så tjek vores hjemmeside inden du tager afsted om morgen.

Arrangementet afholdes på Charlottenlund Fort og starter kl. 04:30, når Solen står op og slutter kl. 07:00. Det er gratis og åbent for alle. Vi mødes syd for fortet (den gule tegnestift på billedet her til højre) tæt på P-pladsen. Se større kort her (pdf - 1,54 MB).

Det vil på dagen være muligt at købe solformørkelsesbriller til 10 kr. (29 kr. i vores butik). Sådanne briller er nødvendige for at kunne se på Solen uden at risikere øjenskader.

Tilbage til arrangementsoversigten

Kontakt os

Tycho Brahe Planetarium

Gl. Kongevej 10

1610 København V

Åbningstider

11:30 - 19:30 | Mandag
09:30 - 19:30 | Tirsdag
09:30 - 20:30 | Onsdag - torsdag
10:30 - 20:30 | Fredag
09:30 - 20:30 | Lørdag
09:30 - 19:30 | Søndag

Salg af billetter

Billetsalg & information
Telefon: 33 12 12 24


Der tages forbehold for ændringer i program, priser og åbningstider.

Cookies

Brug af cookies på Planetariet.dk Læs mere