Efterårsferie med planeter

Fra den 14. -22. oktober har vi spændende efterårsferie-aktiviteter om planeter.

På Tycho Brahe Planetarium beskæftiger vi os i uge 42 med planeter. Det vil være muligt at lave sit eget solsystem i vores kreative værksted, høre spændende oplæg om hvilke planeter, man kan se på himlen og få svar på spørgsmål om astronomi og verdensrummet. Derudover er der som altid mulighed for at se forestillinger på vores store kuppellærred, som er en fantastisk oplevelse.

 

Program

Programmet gælder fra den 14.-22. oktober.

 

10.45 | Guidetur om planeter i udstillingen

11.30 | Byg dit eget planetsystem i SpaceLab

12.00 | Planeter på nattehimlen i udstillingen

12.45 | AstroShow i udstillingen

13.15 | Guidetur om planeter i udstillingen

14.00 | Byg dit eget planetsystem i SpaceLab

14.45 | Planeter på nattehimlen i udstillingen

15.30 | AstroShow i udstillingen

16.00 | Byg dit eget planetsystem i SpaceLab

 

Planeter på nattehimlen

Vi guider dig til, hvordan du selv kan finde planeter på nattehimlen. Vi bruger programmet Stellarium, der kan vise den aktuelle stjernehimmel. Vi leder også efter kendte stjernebilleder.

Byg dit eget Solsystem

Ved du, hvad farve Mars har? I vores kreative værksted kan du male Solsystemets planeter og samle dem til dit eget solsystem.

 

Guidetur om planeterne

Vi guider dig gennem udstillingen og Solsystemet, når vi ser nærmere på de otte planeter: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Vi fortæller mere om kratere, bjerge, kæmpe skysystemer og flotte ringe.

 

Astro-show

Hvad sker der med kroppen, når vi rejser ud i rummet? Det og mange andre spørgsmål finder vi svar på, når vi laver eksperimenter og fortæller om rummet.

 

Film om Evolution i Amazonas

I efterårsferien har vi premiere på filmen Det gyldne bevis – Evolution i Amazonas. Filmen handler om Henry Bates’ fascinerende 11 år lange rejse gennem den flotte regnskov i Amazonas, der har et rigt dyreliv. Vi følger den unge Henry Bates, der sætter livet på spil for videnskaben i 1850’erne.

Du kan se mere om det aktuelle filmprogram her.

 

Aktiviteterne er gratis med billet til film eller udstilling.