Solrig sommerferie

I sommerferien stiller vi skarpt på Solen med guideture, foredrag, shows og kreative værksteder.
Programmet gælder hver dag fra den 26. juni til den 31. juli

Solen - stjernen i centrum af vores solsystem - befinder sig i en af Mælkevejens arme, og udgør 98,8 procent af Solsystemets materiale. Selvom Solen er en såkaldt ‘gul dværgstjerne,’ hører den til blandt de 5 procent af Mælkevejens største stjerner og er 333.000 gange så stor som Jorden.

 

I sommerferien ser vi nærmere på, hvad Solen er i små foredrag i vores lille sal. Vi ser nærmere på solskin, soludbrud og solpletter.  Solen udsender meget forskelligt lys, blandt andet synligt, infrarødt og UV-lys. Det er UV-strålingen, der kan være skadelig for huden på en solrig sommerdag. Vi laver armbånd med UV-perler og maler med UV-maling for at undersøge Solens lys.  Hvis det er godt vejr stiller vi op med et solteleskop og viser jer, hvordan man kan se på Solen uden at skade øjnene.

 

Selvom det skulle gå hen og blive overskyet, holder vi guideture i udstillingen. Der vil også være AstroShows. Astro-guiderne vil i guideturene blandt andet fortælle om Solsystemet, kometer og stjernestøv, mens AstroShowet tager jer med på en rumrejse til en verden langt væk.

 

Program

10.45 | Guidetur i udstillingen

11.30 | UV-perler og UV-maling i SpaceLab

12.00 | Solteleskop/Guidetur i udstillingen

12.45 | AstroShow i udstillingen

13.35 | Vores livsgivende sol – kort foredrag i Lille sal

14.00 | AstroShow i udstillingen

14.45 | Solteleskop/Guidetur i udstillingen

15.30 | Vores livsgivende sol – kort foredrag i Lille sal

16.00 | UV-perler og UV-maling i SpaceLab

 

Alle aktiviteter er tilrettelagt, så både børn og voksne kan være med og er gratis med billet til udstillingen eller til en film.

 

Film

Du kan se det aktuelle filmprogram her.