Dybdegående viden

Hør en astrofysiker fortælle om et emne efter jeres valg. Lær noget nyt om astronomi Planetariet arrangerer særlige foredrag for større eller mindre skolegrupper med en astrofysiker. I vil kunne høre om et specielt emne inden for astronomi og stille spørgsmål og på den måde kombinere det med et undervisningsforløb, som I har haft hjemme på skolen.

Priser for 'Book en astrofysiker'*

Et foredrag varer typisk 45-60 minutter.

Ved maks. 48 personer:

Pris: kr. 1.250,- (momsfrit)**

 

(*) Der skal også betales entré. Pris: 25 kr./prs. Entré er inkluderet i en filmbillet (50 kr./prs).

(**) Prisen gælder kun skoleklasse

 

Ved flere, kontakt venligst skoleservice på skole@tycho.dk

 

Foredragene

Læs om de forskellige foredrag nedenfor

 

Forespørgsel

Forespørg en astrofysikeroplæg ved at udfylde formularen nederst på siden.

Forespørg dog i god tid (3-4 uger).

 

 

FOREDRAG

Her kan du læse om vores foredrag

I SKABELSENS SVAGE SKÆR

 

Big Bang
De fleste rumforskere er i dag af den opfattelse, at Universet blev skabt for ca. 13,8 milliarder år siden i en ekstrem tilstand, vi kalder big bang. Brøkdele af sekunder efter big bang var Universet en uhyre varm suppe bestående af lys og partikler.

 

Universets opbygning og skæbne
Lige siden skabelsen har Universet udvidet sig. Derfor er den oprindelige varme suppe blevet fortyndet, så den i dag kan ses på hele himlen som en uhyre svag glød. Vi kan sige meget om Universets opbygning og måske afgøre dets skæbne ved hjælp af nøjagtige målinger af big bangs efterglød.

 

Universets fødsel set med danske øjne
I foredraget præsenterer vi baggrunden for big bang-teorien og de forsøg, der bliver gjort for at fravriste Universet sine hemmeligheder. Vi kigger ikke mindst på Planck-satellitten, der med dansk deltagelse har studeret eftergløden fra big bang siden 2009.

 

ER DER NOGEN?

 

Jagten på intelligent liv i rummet fortsætter
Er vi alene i det umådelige verdensrum eller vrimler det med liv derude? Vi ved det endnu ikke. I de seneste år er astronomer, biologer, geologer m.fl. imidlertid begyndt at arbejde sammen under overskriften 'astrobiologi' for at søge efter svaret på dette spørgsmål. Den fælles stræben har endnu ikke afsløret liv uden for Jorden, men vi har lært meget om livets vilkår andre steder.

 

Beboelige planeter
Udforskningen af Mars har blandt andet vist, at planeten sandsynligvis har været beboelig. Derudover finder vi hele tiden nye planeter, der kredser om andre stjerner end Solen. I en ikke alt for fjern fremtid vil vores teleskoper kunne afsløre, om livet har slået rod på nogle af disse planeter.

 

Universets udvikling
Det kan også være, at vores anstrengelser bliver overhalet indenom af et radio- eller lyssignal afsendt af en intelligent civilisation derude blandt Mælkevejens mylder af stjerner.
I foredraget ser vi på universets udvikling 'fra big bang til DNA' og hører om de seneste resultater fra astrobiologien.

SORTE HULLER


Tyngdekraften i ekstrem form
Et sort hul er tyngdekraften i dens mest ekstreme form. Selv lyset med en hastighed på næsten 300.000 km/s kan ikke slippe væk. Vi kan derfor ikke direkte se et sort hul. Men i de senere år har astronomer set mange fænomener, som de kun kan forklare ved, at et sort hul er på spil.

 

Viden om sorte huller
I foredraget fortæller vi om de sorte huller, og hvordan vi finder dem. Vi kigger også på, hvad disse bizarre objekter kan lære os om tyngdekraftens inderste væsen.

 

DE VILDE KVASARER


Meget fjerne og voldsomme galakser
Kvasarer er en speciel type galakse, som astronomer først har undersøgt i nyere tid. Oppe på himlen ser de meget anderledes ud end almindelige galakser. Det, som er specielt for kvasarer er, at de ligger meget langt væk, men de lyser meget kraftigt så vi sagtens kan se dem nede på Jorden.

 

Lys er astronomernes værktøj
Den eneste måde vi kan undersøge objekter i rummet er at kigge på det lys, de udsender. For at forstå kvasarer bliver vi derfor først nødt til at forstå lys og hvad lys kan fortælle os. Hvad består en kvasar af og hvordan ser den ud er nogle af de spørgsmål, som vi prøver at svare på.

 

Kvasarers lys kan fortælle os meget
Med viden om, hvordan lyset ser ud under forskellige indflydelser, kan vi nu forstå hvad en kvasar er, og hvor de forskellige bidrag til deres lys kommer fra. Eftersom kvasarer er en forholdsvis ny opdagelse, er det et aktivt forskningsområde i dag. Der bliver sluttet af med et kort indblik i, hvordan forskere arbejder med kvasarer i dag. 

Forespørg et astrofysikeroplæg

Forespørg i god tid (gerne 2-3 uger)
fx omkring 11:30
Vær opmærksom på, at bookinger ikke er endelige, før du har modtaget en bekræftelse på din mail.