Kuppelsalen

Kuppelsalen er Tycho Brahe Planetariums hjerte, der med sit næsten 1.000 m² store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse

Tæt på oplevelserne
Kuppelsalen er Tycho Brahe Planetariums filmvisningssal.
Her oplever du stjernehimlen og universet på en rumrejse med det Digitale Univers eller naturen og rummet gennem de spektakulære IMAX-film – verdens største filmformat. 

Det kuppelformede lærred
Planetariets film bliver vist på Kuppelsalens 1.000 m² store kuppelformede lærred.
Lærredet er så stort, at det omslutter publikum og giver dig en oplevelse af selv at være til stede – midt i filmen.

Helhedsoplevelse
Lydanlægget understøtter helhedsoplevelsen sammen med filmene.

 

Det DIGITALE UNIVERS

Tycho Brahe Planetariums DIGITALE UNIVERS var banebrydende i kæmpeformat på det næsten 1.000 m2 store kuppellæred, da det blev installeret tilbage i 2014. Aldrig havde det været så flot, så skarpt (4K opløsning) og så lysstærkt.

 

Rundt i solsystemet og til de yderste galakser

Det DIGITALE UNIVERS kan tage dig med til Solsystemets tidligste barndom, hvor livet opstod på vores planet. Eller du kan komme på besøg Solsystemets planeter og måner, som de ser ud i dag.

Hvorfor er kuppelsalen det fede sted at se film?

I en normal biografsal vil du opleve, at billedet bliver projiceret op på et lærred for enden af salen. Når du ser på lærredet vil du måske også se de andre publikummer, væggene i siden, loftet og det der er rundt omkring lærredet.

Maksimerer synsfeltet

Kuppelsalen i Tycho Brahe Planetarium har en særlig geometri, hvor sædernes placering i forhold til lærredet maksimerer synsfeltet. På den måde ser du kun billedet eller i bedste fald er helt omgivet af billedet.

Helt unik filmoplevelse

Det projicerede billede er så stort, at det udfylder og endda overskrider det primære synsfelt. Det ser ud, som om billedets grænser er væk. Denne optimering af billedets størrelse og lærredets placering i forhold til sæderne giver en oplevelse af at være med i filmen.

Tycho Brahe Planetarium er det eneste sted i Danmark, hvor du oplever denne kompromisløse superoptimering af alle afgørende elementer for en helt unik filmoplevelse.