Andre aktiviteter

Når I holder en event eller et møde på Tycho Brahe Planetarium, er der altid mulighed for at få flere oplevelser.

Få en speciel oplevelse

Vi arrangerer forskellige astronomiske aktiviteter i forbindelse med firmabesøg. Du kan både komme på en guidetur, booke en astrofysiker til et foredrag, udfordre dine kollegaer i AstroTeam challenge eller evt. besøge Kuppelsalen og se en filmforestilling.

 

Lær noget nyt med en guidetur

Made in Space – din kosmiske historie

Tag med på en rejse gennem universets historie – i jagten på de byggesten som vi mennesker består af. I den nye udstilling Made in Space kigger vi på oprindelsen af de grundstoffer som vi mennesker består af, de kommer nemlig oprindeligt fra universet.

På rundvisningen vil I høre mere om Big Bang, mørkt stof, stjerne, stjernetåger, supernova-eksplosioner og meget mere.

Vores guider er typisk studerende i astronomi. Emnerne spænder vidt og afhænger af, hvad I vil høre om. Solsystemet, kometer og stjernestøv vil normalt blive omtalt.

Guiderne vil også meget gerne fortælle om planeter, galakser, rummissioner m.v. De er selvfølgelig altid parate til at svare på de mange spørgsmål, der ofte opstår i forbindelse med en guidetur.

En rundvisning varer typisk 30-45 minutter, og vi anbefaler max. 25 personer pr. guide.

 

Book en astrofysiker

Vi arrangerer særlige foredrag for større eller mindre grupper med vores foredragsholdere, som er uddannet inden for astronomi. Kig listen igennem nedenunder, og se hvad vi kan tilbyde af forskellige foredrag.

Husk, at du altid har mulighed for at kombinere dit arrangement med en film i Kuppelsalen.

Se filmprogrammet her

Få Planetariet helt for jer selv

Vi åbner huset et par timer før almindelig åbningstid, hvor I har det hele for jer selv – og derved også har mulighed for at sætte jeres eget præg på filmdagen. I kan frit vælge mellem de film, vi har på plakaten.

Læs mere om filmevent under stjernerne