Fester for firmaer og private

Hold et kosmisk cocktailparty, 50 års fødsesldag, bryllupsfest, julefrokost eller anden firmafest i udstillingssalen 'Made in Space' på Tycho Brahe Planetarium.

Unik fest i universet

Tycho Brahe Planetarium er et spændende og utraditionelt sted at holde en firmaevent.

I samarbejde med husets Restaurant Cassiopeia kan vi tilbyde en festlig event skræddersyet efter jeres ønsker og behov.

 

Fest i udstillingssalen - Made in Space

Eventen foregår i udstillingssalen. Der er mulighed for at vælge blandt forskellige event modes, som skaber en helt særlig stemning. Forestil dig at sidde blandt stjernetåger eller sorte huller og indtage julefrokosten, alt imens julemusikken spiller.

 

Har I brug for at præsentere noget visuelt for gæsterne undervejs, kan skærmene i udstillingssalen sættes i et såkaldt ”Lecture-mode”, hvor der er mulighed for at benytte integreret lærred til egne præsentationer etc. I dette ”Lecture-mode” er der stjerneformationer på de øvrige skærme som stillbilleder. Det aktive gulv i centrum af lokalet vil i dette mode ikke være aktivt.

 

Som startskud på eventen er det oplagt at lægge ud med BIG BANG – så er scenen sat! Dette tager 1½ minut.

Der er mulighed for at opstille en rund bar centralt i lokalet.

 

Betjenings-plintene vil blive dækket af kasser, som evt. kan benyttes til dekorationer eller andet.

 

Forplejning

Alt forplejning kan aftales direkte med Restaurant Cassiopeia. Daglig leder Maja kan kontaktes på 3315 0933 for yderligere tilbud.

 

Priser

På Tycho Brahe Planetarium får vi dagligt spændende henvendelser fra vores mange kunder, der ønsker at give netop deres samarbejdspartnere, kunder eller medarbejdere en helt særlig oplevelse i utraditionelle rammer. Flere spørger, om vi tilbyder standard-koncepter, men vi tror på, at alle arrangementer er forskellige og fortjener individuel tilpasning for at blive til den helt rigtige stjernestund. Vi glæder os til at blive udfordret af ideerne til dit næste arrangement.

 

Priserne varierer meget alt efter arrangements type, indhold m.m., så kontakt os på tlf.: 30 11 88 77 eller mail event@tycho.dk for et godt tilbud til dit næste arrangement.