Månen

Månens landskab er goldt, og dækket af kratere, som skyldes meteornedslag.

Satellitter er ikke kun menneskeskabte konstruktioner, som kan hjælpe os med at observere og indsamle data, at se TV og høre radio, eller kommunikere. En satellit defineres som noget, der er i kredsløb om et himmellegeme. Månen er i kredsløb om Jorden og vi kalder den en naturlig satellit. Vores måne er en blandt Solsystemets over 170 kendte måner. Fra Jorden ser vi altid Månen fra den samme side. Den har det, man kalder en bundet rotation. I forbindelse med de seks Apollo-landinger fra 1969-1972 har astronauter indsamlet store mængder af data om Månen. 

Månens landskab er goldt, og dækket af kratere, som skyldes meteornedslag. De fleste kratere stammer fra tidligt i Månens historie, fra perioden som man kalder Det Store Bombardement (Late Heavy Bombardment, for ca. 4,1-3,8 milliarder år siden). Fordi Månen ikke har nogen atmosfære, møder meteorerne ingen modstand før de kolliderer med Månens overflade, og der er ingen vind og vejr til at udviske kraterne. Store meteornedslag sker langt mere sjældent i dag. Et af disse kratere, Tycho, er opkaldt efter den danske astronom Tycho Brahe. Selv om Månens tyngdekraft kun er 1/6 af Jordens, ændres både Månen og Jordens form en anelse på grund af hinandens tyngdekraft. Tidevandet her på Jorden er et resultat af tiltrækningen fra Månen. 

Viden om
Mars

Mars’ overflade består af vulkansk basalt og har et rigt indhold af jern - det er derfor at den er rød.

Mars