Saturn

Alle gaskæmperne er omgivet af ringe. Ringene består af små is- og stenstykker.

Indholdet i ringe omkring planeter kan være så små som støvkorn, men man kan også finde objekter der er flere meter på tværs.  Saturns ringe, som er de klareste af alle ringene i Solsystemet, er særligt berømte. Da Galileo Galilei observerede ringene, undrede han sig meget over det, der lignede to udstikkende ‘ører’ eller ‘håndtag’ på hver side af Saturn. Den hollandske matematiker og astronom Christiaan Huygens opdagede dog at ‘ørerne’ var ringe omkring planeten. Nu ved vi at Saturns ringe består af titusinder af fragmenter af is og sten.

Saturn består hovedsageligt af brint og helium. Den smukke planet er næsten lige så stor som Jupiter, men Saturns tæthed er så lav, at den, hvis den blev placeret på et gigantisk hav, ville den flyde ovenpå vandoverfladen. Ligesom på Jupiter er der konstant stormvejr i Saturns atmosfære. Saturns hurtige rotation omkring sig selv medfører en meget høj vindhastighed og storme kan vare i månedsvis.

Mindst 63 måner er i kredsløb omkring Saturn. Der er otte store måner, og den største af dem er Titan, som også blev opdaget af Christiaan Huygens. Titan er den eneste måne i Solsystemet, som har en tyk atmosfære - den er faktisk tykkere end Jordens. Atmosfæren på Titan består primært af nitrogen, og på Titans overflade har man opdaget, at der er søer af metan, ethan og propan, som alle er kulbrinte. Kulbrinte er organiske stoffer, som er forbindelser af kulstof og brint – alt liv her på Jorden er bygget op af disse typer af kemiske forbindelser. Derfor er byggestenene til liv til stede på Titan, men månen er ikke et oplagt sted at finde liv. Overfladetemperaturen ligger på -180 ℃, så isen, der dækker store dele af Titans overflade, er lige så hård som sten.

Viden om
Uranus

Uranus og Neptun er, i det store og det hele, uudforskede territorier.

Uranus