Uranus

Uranus og Neptun er, i det store og det hele, uudforskede territorier.

Uranus kan kun lige netop skimtes med det blotte øje, og først i 1781 opdagede den tysk-britiske astronom og komponist Sir Frederick William Herschel, ved hjælp af sit teleskop, at Uranus ikke var en stjerne. I stedet påstod Herschel at der var tale om en komet, men det rejste diskussioner i astronomiske cirkler, og flere begyndte at observere Uranus. To år efter godtog Herschel, at der var tale om en planet. Efter en række forskellige forslag til navne havde været på spil endte Uranus med at blive opkaldt efter den græske himmelgud.

Kun én mission har undersøgt de to gaskæmper, som er de yderste i rækken af planeter fra Solen: Voyager 2, som passerede Uranus i 1986 og Neptun i 1989. Uranus har en blågrøn farve, fordi metangassen i atmosfæren absorberer rødt lys, og reflekterer blåt lys. Uranus’ atmosfære er ikke så stormfuld, som Jupiters og Saturns. Til gengæld er atmosfæren den koldeste vi kan finde hos planeter i Solsystemet, med temperaturer helt ned til -224 ℃. Uranus adskiller sig fra vores solsystems øvrige planeter ved at Uranus’ rotationsakse hælder næsten 97,8º grader - nærmest som om planeten er væltet og triller rundt om Solen i sin bane. Der er uenighed omkring hvorfor Uranus roterer så ‘skævt,’ men én forklaring er, at den usædvanlige hældning skyldes en kollision tidligt i Uranus’ historie.

Viden om
Neptun

Neptun er 165 år om at kredse en gang rundt om Solen. På Neptun finder vi de kraftigste vinde i Solsystemet - der er målt vindhastigheder på op til 2400 km/t.

Neptun