FILM & FOREDRAG: JORDEN - DEN LILLE BLÅ PRIK

Kom til årets sidste film og foredragsarrangement, hvor vi ser nærmere på vores egen planet Jorden. Vi ser på hvordan Jorden er blevet dannet fra en stjernetåge, og hvordan vandet kom til Jorden gennem voldsomme meteornedslag.

Program:
18.00: Filmen Jorden Historie
19.00: Der serveres et glas bobler i udstillingen
19.30: Foredrag: Det store bombardement af Jorden
20.30: Tak for i aften

 

Film: Jordens Historie

Jorden er født af rester fra døende stjerner, og formet af voldsomme sammenstød i rummet. Dog er denne fjendtlige kugle af smeltet sten og klippe blevet omdannet til et miljø, hvor liv opstod. Vi har endnu ikke fundet liv noget andet sted i universet.

 

Bjergtagende og komplekse visualiseringer, der er baseret på de nyeste videnskabelige metoder, vil tage publikum med, tilbage i tiden, til vores planets oprindelse. Vi vil undersøge den række af ekstraordinære begivenheder, der ikke kun gjorde livet muligt, men også lader det blomstre.

 

Rejs med til i dag, hvor vi møder et hold geologer, der rejser kloden rundt, mens de leder efter spor, der hjælper os med at sammenstykke den historie, der måske er helt unik i vores univers.

 

Foredrag: Det store bombardement af Jorden

Du har sikkert hørt om den asteroide, der ramte Jorden for 66 millioner år siden, og var med til at udrydde dinosaurerne. Men det bombardement som Jorden blev udsat for her, var intet i forhold til de bombardementer, som Jorden førhen har været udsat for. Det kan lyde katastrofalt men paradoksalt nok har bombardementet måske været med til at gøre Jorden beboelig.

 

Vi kender vores planet som den blå planet fordi 2/3 af Jordens overflade er dækket af vand. Vandet har gjort det muligt for livet at opstå og udvikle sig her på Jorden - men det er faktisk lidt af en gåde hvorfor der er vand på Jorden

 

I de seneste år har vi opdaget masser af planeter i kredsløb omkring andre stjerner og det er faktisk ved at se på dem at vi har fået en ide til hvordan vandet er kommet til Jorden.

 

I dette foredrag fortæller Henning Haack om meteoritter og hvordan vi forestiller os at de bragte vandet til Jorden for næsten 4 milliarder år siden.