NORDLYS

OBS: ARRANGEMENTET ER UDSOLGT. DER ER PLANLAGT ET EKSTRA FOREDRAG D. 26. SEPTEMBER.

Omkring jævndøgn er chancerne for Nordlys er gode. Til dette foredrag klæder vi jer både på til at gå på jagt efter nordlys selv og fortæller mere om det fantastiske fænomen.

Program

18.00 Ankomst og mulighed for at se udstillingerne

19.15 Foredrag om nordlys

20.15 Tak for i aften

 

Pris: 160 kr.

Studerende og medlemmer 130 kr.

 

Inde i mørket i Tycho Brahe Planetariums kuppelsal vender vi blikket mod nord. I dette foredrag vil du både blive klogere på hvad nordlys er og se flotte optagelser af spektakulært nordlys på det store lærred.

Polarlys (nord- og sydlys) opstår, når elektrisk ladede partikler fra Solen strømmer mod Jorden. Når partiklerne kommer til Jordens nord- og sydpol, rammer de partiklerne i luften og luften i den del af vores atmosfære, som ligger ca. 90-500 km over jordoverfladen, begynder at gløde. Det er det, vi ser som nordlys.

På denne tid af året er der også ekstra store chancer for at se nordlys, fordi Jordens hældning i forhold til Solen, gør os særlig modtagelige for partikler der strømmer ud fra Solen. Vi vil fortælle jer mere om, hvordan dette nordlys opstår og komme med gode råd til, hvornår, hvor og hvordan du selv kan observere det.

Danmark ligger meget sydligt, når man tænker på mulighederne for nordlys, man kan dog være heldig at få et syn af de farvede bølger på himlen, og med dette foredrag vil vi gerne maksimere jeres chancer. Vi ser også nærmere på nogle af de myter, der har været forbundet med nordlys gennem historien.

Alder: fra 12 år.