5. NOVEMBER: OBSERVATIONSAFTEN - GALAKSER OG STJERNEHOBE

Mørket er over os, og det giver god mulighed for at observere objekter der ligger længere væk fra Jorden.

Til denne observationsaften ser vi nærmere på vores store nabogalakse Andromedagalaksen samt forskellige stjernehobe som er samlinger af mange stjerner der ligger inde i eller i udkanten af vores egen galakse Mælkevejen.

Praktiske oplysninger:

 

Vi stiller teleskopet op kl. 19-21.

Vi står et sted i nærheden af Tycho Brahe Planetarium med teleskopet. Det er gratis at deltage i observationsaftener, og der skal ikke reserveres billet.

Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme lang kø, og hvis vejret er dårligt, aflyser vi arrangementet tidligere samme dag.